Paletten i praksis
Foto: Johny Kristensen
Kursusbeskrivelse
På dette kursus vil du blive introduceret til palettens grundlæggende opbygning og tankerne bag. Undervejs vil du få værktøjer og inspiration til at planlægge og afvikle mærke forløb med palettenmærkerne. Derudover vil du blive klogere på, hvordan du kan bruge aktivitetsdatabasen til at planlægge mærkeforløb for dine spejdere.
Når du går hjem fra kurset, vil du være godt i gang med at planlægge konkrete aktiviteter til det næste palettenmærke, dine spejdere skal tage. Og din rygsæk vil være fyldt med inspiration til, hvordan du kan planlægge flere mærkeforløb i fremtiden.
Kurset er for enhedsledere og enhedsassistenter. Det er et grundlæggende kursus for dem, der endnu ikke har mange erfaringer med paletten.
Medbring: Det er ikke et krav, men der ville være en god ide at have en computer med, da den er et godt værktøj, når du skal planlægge. Skriveredskab og blok. Evt spejderliv og andre bøger der kan inspirer til planlægning af program.
Praktiske informationer om kurset
Kursusinstruktør: Ea L. G. Jørgensen og Martha S. Burup
Maks antal deltagere: 26 deltagere
Tid: Lørdag eftermiddag (14.15 – 18.15)
Foto: Lukas B. Lundbye
Kontakt
Foto: Johny Kristensen