gruppens synlighed på sociale medier
Foto: Johny Kristensen
Kursusbeskrivelse
Vil du gøre din gruppe mere synlig på sociale medier? Lære hvordan man bruger de rigtige hashtags eller blot bruger instagram? Så er du havnet det rigtige sted!
Vi stiller skarpt på, hvordan du gør din gruppe synlig på Facebook og Instagram og deler ud af tips og tricks til den gode content 😉
Kurset er både for dig, der ønsker et springbræt til den gode gruppesynlighed på sociale medier, men også for dig der leder efter nye måder at lave indhold på.
Kurset bliver en variation af dialog, oplæg og øvelser. Med plads til dine spørgsmål og ønsker i forhold til hvad du vil lære. Kurset er for alle, begynder som øvet.
Kom som du er, med en mobil i hånden og med lysten til at lære en ny spejder-kompetence.
Instruktørerne arbejder i korpsets kommunikationsteam med KFUM-Spejdernes sociale medier.
Praktiske informationer om kurset
Kursusinstruktører: Ida Buchhave og Mie Venø Skjærbæk
Maks antal deltagere: 16 personer
Tidspunkt: Lørdag kl. 19.30 til 21.00