gren ulve
Foto: Johny Kristensen
Kursusbeskrivelse
Flok, flok, flok! Fuldmånemøde, tigerblod og flokken-mærket. Som ulveleder er der meget at holde styr på, og på Gren Ulve får du nye ideer med hjem!
Kurset er for alle ulveledere og -assistenter, som ønsker viden, færdigheder og kompetencer indenfor målgruppen ulve. Det gælder uanset om du er garvet Akela eller kun lige er blevet leder for første gang. På kurset vil du blandt andet blive introduceret til fuldmånemøder, spejdermetoden for ulve, fantasirammen junglebogen, ulvelege, ulvenes færdigheds- og palettenmærker samt planlægning af halvårsprogrammer m.m. Alt sammen gennem learning by doing og konkrete værktøjer, lege og øvelser.
Udbyttet af kurset vil være ny viden og inspiration til ulvearbejdet – lige til at tage med hjem i gruppen. I vil på kurset blive inddelt i bander, som skaber rammerne for de planlagte aktiviteter. Der vil desuden være mulighed for at erfaringsudveksle med de andre kursister.
Medbring: Tøj til at være udendørs, evt. computer (vi skal lave nogle øvelser med planlægning af halvårsprogrammer, så kan man bedst lide at arbejde på computer er dette en fordel, men ikke et krav).
Praktiske informationer om kurset
Kursusinstruktører: Lukas Lundbye, Mathias Brøndum og Thea Hvidkær
Maks antal deltagere: 18 deltagere
Tidspunkt: Hele weekenden (fredag – søndag)
Foto: Lasse Mørch
Kontakt
Foto: Johny Kristensen