Bålet som fortæller og fællesskab

 

Foto: Johny Kristensen

Kursusbeskrivelse

Vil du bruge bålet som ramme for fortælling, fællesskab og værdiformidling? I dette modul arbejder vi med bålets mytologi, kreative tændmetoder og båltaler med afsæt i spejderloven. Du får mulighed for at eksperimentere med visuelle effekter og skabe meningsfulde bålsituationer, der styrker fællesskabet. Vi skriver båltaler, synger bålsange og udvikler idéer til det ideelle bæredygtige lejrbål. Kurset kræver ingen forkundskaber – kun lyst til at dele, skabe og reflektere. Det henvender sig til spejdere 17+, både nye og erfarne ledere.

Medbring: Praktisk tøj til udendørs aktiviteter og bålarbejde (inkl. regntøj og varmt tøj), spejderkniv og evt. lille økse (hvis du har én), drikkedunk, siddeunderlag, sangbog samt åbenhed og nysgerrighed – ingen særlige forkundskaber kræves.

Praktiske informationer om kurset

Kursusinstruktør: Thorbjørn Stenholm og Mathias Pedersen

Maks antal deltagere: 25 deltagere

Tid: Søndag formiddag (9.00 – 12.00)

Foto: Thorbjørn Stenholm

Kontakt

8 + 7 =

Foto: Johny Kristensen