"Imellem Venner" på guitar
Ta’ guitaren under armen og vær med til at spille sange fra vores allesammens sangbog: Imellem Venner, så du kan komme ud i gruppen og spille videre.
Foto: Johny Kristensen
Kursusbeskrivelse
Sangbogen “Imellem Venner” er lavet for at den skal synges, og sang bliver bare altid lidt mere lækkert, når der er guitar til. På kurset vil vi, i uforpligtende rammer, forsøge at spille nogle af sangene fra sangbogen, og du vil desuden få et kompendie med becifringer til et bredt udvalg af sangene.
Kurset lægger vægt på fortolkning og udførelse af guitarakkompagnement, og det forventes derfor at deltagere er bekendte med gængse guitarakkorder. Alle sangene der spilles, bruger de mest almindelige spanske akkorder (F, C, G, D, A, E, (H, F#), Dm, Am, Em, (Hm, F#m)), og ellers angives der alternativer.
Er du stadigt ved at lære akkorderne, henviser vi til kurset “Lejrbålsguitar for begyndere”.
Medbring egen guitar. Hvis du har en capo, må du også meget gerne tage denne med.
Praktiske informationer om kurset ‘“Imellem Venner” på guitar’
Kursusisntruktør: Niels Rævdal
Tid: Lørdag kl. 19.30 – 21.00
Maks antal deltagere: 10 personer

Foto: Johny Kristensen